Du har sikkert høre det mange gange – især hvis du er jobsøgende – du skal ud og netværke. Og selvom det er velkendt, at 2/3 af alle jobs skabes på baggrund af netværk virker det som en stor barriere for mange at tage denne kontakt og spørge om hjælp – vel vidende, at faktisk er langt de fleste mere end villige til at yde en hjælp. De fleste kan faktisk godt li´ det. Der kan være mange årsager til at vi har denne barriere; man vil ikke være til ulejlighed, det er for lang tid siden vi sidst havde kontakt, han er slet ikke i den branche mere, jeg er bange for at blive afvist mm. Nogle af antagelserne er sikkert reelle nok – andre er ikke.  Find selv ud af, hvilket ”undskyldninger” du bruger for ikke at bruge dit netværk.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at netværke? Ud over de fleste job skabes den vej er det også herigennem meget ny forretning skabes og nye kontakter etableres. Netværket anbefaler andre til hinanden. Hvor tit er det ikke sket, at du er blevet inspireret eller endda købt en ydelse pga en god anbefaling? Det ses hele tiden – lige fra hvem vi i privaten bruger som håndværkere til hvem man i virksomheden ønsker som leverandør. Netværk er en god måde at opbygge og vedligeholde kontakter, så man hele tiden er i personens nethinde. Du kan bruge det til at finde relevante sparringspartnere og få ny viden. Så netværk kan bruges på rigtig mange områder. Og ingen tvivl om, at tiden er givet godt ud!

Hvordan man netværker er jo nok et temperamentsag – for nogle ligger det helt naturligt, for andre kan det være næsten grænseoverskridende. Vigtigst er, at man gør sig klart hvad man vil kommunikere og dernæst hvem, der skal kontaktes for at få den rette sparring/hjælp. Her er det vigtigt at huske på, at man ikke bare netværker med den som man tager til kontakt til, men måske i endnu højere grad denne persons eget netværk, hvilket giver store muligheder for at få sit budskab ud. Jo mere klar du er på dit budskab, jo nemmere er det også for din netværksperson at kunne hjælpe dig og bruge deres netværk til at hjælpe dig. En god ide er at lave en liste med personer, der kan hjælpe dig i forbindelse med dine forskellige målsætninger/ønsker du har. Det kan være mennesker, du allerede kender eller helt nye kontakter du ønsker at etablere afhængigt af dit mål for kontakten. For at sikre en kontinuerlig proces anbefales det at gå systematisk til værks og lave målsætninger for hvor mange, du vil kontakte hvornår. Nogen har man oftere kontakt med end andre afhængig af, hvordan man kan hjælpe hinanden. Når man netværker ønsker man sig oftest noget af andre. I den sammenhæng er det værd at gøre sig nogle tanker om, hvad man selv kan tilbyde sit netværk.

Så ud og skab nogle gode og varige relationer, der kan gavne jer begge.